LCA

Krav i bygningsreglementet til klimapåvirkning

Fra 1. januar 2023 er der kommet nye krav i bygningsreglementet til klimapåvirkning af byggeriet. De nye krav betyder, at der ved alt nybyggeri skal udarbejdes en livscyklusanalyse for at dokumentere bygningens klima­påvirkning (§297). For bygninger over 1.000 m2 er der yderligere et krav om, at bygningens klimapåvirkning ikke må overstige 12,0 kg CO2-ækvivalenter pr. m2 (§298).

Som en ekstra indsats for at fremme den bæredygtige omstilling kan bygherre vælge at overholde den frivillige lavemissionsklasse med skærpede krav til klimapåvirkning. Grænse­værdien for lavemissionsklassen er 8,0 kg CO2-ækvivalenter pr. m2. Dette er et skridt mod at skabe bygninger med endnu lavere miljøpåvirkning og dermed bidrage positivt til miljøet og den grønne omstilling.

Livscyklusanalyse

Livscyklusanalysen, ofte forkortet LCA, er en beregning, hvor udvalgte faser af bygningens livscyklus analyseres fra råmaterialer til transport, udførsel, brug og endeligt nedrivning. I bygningsreglementet er klimapåvirkningen delt op i 5 faser, som er opdelt yderligere i moduler. Det er dog ikke alle faser og moduler, der indgår i LCA-beregningen. Som det fremgår af figuren, er det faserne A1-A3, B4, B6, C3, C4 og D, der indgår.

LCA-beregningen skal foreligge, før bygningen kan godkendes til ibrugtagning. Vi anbefaler, at LCA-beregning påbegyndes tidligt i processen, så vi har mulighed for at identificere, hvor og hvordan vi kan reducere bygningens klimapåvirkning.

Hvad tilbyder vi?

Vi tilbyder at udføre en LCA-beregning for bygningen. Vi anbefaler, at LCA-beregningen benyttes som en integreret del af designprocessen, og vi står klar med rådgivning om optimering af CO2-påvirkning. Inddragelse i den tidlige proces er især relevant, hvis der ønskes en DGNB-certificering, da der er flere point at hente ved en god LCA-beregning. Hvis der ikke ønskes rådgivning om optimeringsmuligheder, kan vi også levere beregningen som en del af slutdokumentationen ved ansøgning om ibrugtagningstilladelse.

Til LCA-beregningen har vi behov for detaljerede materialemængder, materialevalg samt konstruktionsbeskrivelser.

0 Projekter

Skal vi hjælpe dig med dit næste bæredygtige byggeprojekt?

Ofte stillede spørgsmål?

For virksomheder kan “LCA-krav” også referere til de interne retningslinjer eller markedsbaserede krav, som en LCA skal opfylde for at understøtte forretningens bæredygtighedsindsats eller produktdeklarationer. Dette kan omfatte specifikke miljømærker eller produktcertificeringer, der kræver LCA-beviser som del af deres evaluering.

LCA står for Livscyklusanalyse (på engelsk: Life Cycle Assessment). Det er en metode til at evaluere de miljømæssige påvirkninger forbundet med alle faser af et produkts liv fra vugge til grav (dvs. fra udvinding af råmaterialer, fremstilling, transport, brug, reparation og vedligeholdelse, til genbrug eller bortskaffelse).

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

lasse@waltherraadgivning.dk

+45 51 36 14 69